Spartakus om ledelse

Hvad har rugby og god ledelse med hinanden at gøre? Umiddelbart intet, men så alligevel en hel del. Den engelske rugby-legende, Lawrence Dallaglio, fortæller hvordan bevidsthed om, hvor du kommer fra, en fælles vision og stærkt teamwork skaber exceptionelle resultater.

Lawrence Dallaglio ligner en, der hører til i en helt anden tidsalder. Han er stor og bred og hans hals går nærmest i ét med hovedet. Sådan kunne Spartas elitesoldater sagtens have set ud. Og som han står der midt på scenen i Londons imponerende BFI Imax Cinema, ligner han en, man gør klogt i at følge. Der er næppe én blandt de mere end 200 tilhører, som vil modsætte sig en ordre fra Dallaglio. Næppe én der turde. Ironisk nok var det nogle helt andre aspekter af ledelse, som Dallaglio ville sætte spotlight på denne pragtfulde formiddag i midten af oktober.

Forstå hvem du selv er
“Hvis du ønsker at udnytte dit potentiale som person, må du se på dig selv, forstå hvem du er, og hvor du kommer fra,” sagde han indledningsvist. Lawrence Dallaglio er formentlig ganske ukendt for det flertal af danskere, som ikke interesserer sig for rugby. Men i hele det gamle Commonwealth er han en legende: Født i det vestlige London af en italiensk far og en engelsk mor fra den velstillede del af London startede han sin karriere inden for britisk rugby allerede som teenager og kunne i 2003 krone den som anfører for det britiske rugbylandshold, der vandt verdensmesterskabet.

Mulighed for at være den bedste
Dallaglio var ikke særlig god til rugby i skolen, påstod han. Men han havde alligevel sat sig selv et mål om at komme til at spille for London Wasps. Hvorfor? Fordi de på det tidspunkt, det det bedste rugby hold i England. Og det skulle blive en kærlighed, som aldrig rustede. I hele sin karriere spillede Dallaglio kun for London Wasps. Ikke fordi han ikke fik tilbud nok fra andre klubber, men fordi klubben aldrig holdt op med at give ham mulighed for at være den bedste - en vigtig lære for enhver virksomhedsleder, som ønsker at fastholde sine mest talentfulde medarbejdere.

“Hvis jeg havde følt, at min karriere var ved at gå i stå hos the Wasps, så havde jeg skiftet,” sagde han blandt andet, og fortsatte: “Du skal være hensynsløse nok til at se på, hvad du får ud af din karriere og sige, ‘Er jeg det rigtige sted? Er jeg tilfreds? Og hvis ikke er det tid, at komme videre.”

Balancen
At finde balancen mellem personlige, erhvervsmæssige og familiemæssige forpligtelser er noget, der er vigtigt for Dallaglio. “Jeg ser på livet som vej med tre vognbaner. Du har selv den indvendige vognbane, du, din familie og dine venner er i den midterste vognbane, og du har du karriere i den yderste vognbane. Mænd er tilbøjelige til at undgå at bruge tid på indersiden vognbane, fordi det indebærer selvkritik, men det er en meget interessant øvelse at undersøge, hvor meget tid vi tilbringer i hver vognbane. Mens jeg spillede rugby brugte jeg den meste tid i overhalingsbanen. Det betød et stort offer for dem i den midterste vognbane. Og jeg brugte ikke meget tid på at se på mig selv andet end professionelt, men ikke følelsesmæssigt eller åndeligt. ”

Alt dette bliver vigtigt, når du bliver ramt af en tragedie eller når dit liv på en eller anden vis ikke længere følger de udstukne og snorlige vognbaner. ”Du skal lære at bruge tilbageslag til at skabe nye sejr,” mente Dallaglio blandt andet. ”Hvis du gør din analyse godt og lærer af dine fejl, så du kan komme styrket ud på den anden side”.

Vision og ansvar
Naturligvis, behøver du også et solidt team omkring dig, tilføjede han - et, der kombinerer en stærk kollektiv vision med et klart, afgrænset individuelt ansvar. “Det hjælper ikke, at du er god til dit job, hvis du ikke har tillid til at fyren ved siden af dig gør sit job.”

Udviklingen af en stærk kollektiv vision var måske den væsentligste årsag til, at det britiske rugbylandshold vandt VM i 2003. En vision som – lidt firkantet udtrykt – handlede om, at alle spillerne skulle blive “en procent bedre” end deres modstandere for at vinde. “Vi så på alle områder omkring et rugby team; ernæring, fitness, samarbejde, alt. Og samtidig var holdets strategi og taktik alles ansvar. Det handlede om at skabe en kollektiv følelse af ejerskab for udviklingen af holdet som helhed.”

Men ikke nok med det. Det handler også om at tro på, og turde sige højt, at man er den bedste. Og det handler om at evne at forblive nummer et, når man først er kommet op på det øverste trin af sejrsskamlen.

“Du er nødt til at omgive dig med mennesker, som du kan få energi fra, du er begejstret for at være sammen med, og som drives af det samme ønske som dig om at forblive øverst.” Derudover mener han, at man løbende skal målrette sine personlige mål: “Det er en stor chance for, at du stiller dig tilfreds, når du har succes og når dit mål. Men du skal hele tiden flytte målstregen. En ting er nemlig sikker. De der er lige bag dig, vil gøre alt, hvad de kan, for at indhente dig!”

Hvordan vil du huskes?
På en eller anden måde handler det om at udfordre sig selv, at spørge sig selv om, hvordan du gerne vil huskes. I sidste ende er du nødt til at spørge dig selv: “Hvordan vil du gerne huskes? Hvordan vil du som individ blive husket af dine venner, din familie, dine modstandere og alle andre inden for sporten? ”

Dallaglio svar til forsamlingen denne onsdag formiddag på hans eget spørgsmål var, ”at du er nødt til at leve et afbalanceret liv, hvor du er tro mod dine rødder, trækker på den modgang, du møder. Du kan ikke bare være en krigshelt, hvis du vil blive husket, og hvis du vil kunne stå inde for dig selv”.